Pensionist- og ældresektionen
Fuldt hus i Faaborg
Vi skal både være bidsk vagthund og tætte samarbejdspartnere i forhold til kommunerne – og det er ikke nemt, sagde næstformand Marie Sonne, da hun talte til Pensionist- og efterlønssektionens årstræf
Af Jens Nielsen, jni@sl.dk
Illustration: Peter Hermann
Alt udsolgt. Sådan lød meldingen, da Socialpædagogernes Pensionist- og efterlønssektion holdt årstræf i dagene 9.-11. august i Faaborg. Og de fremmødte fik både ammunition til den poli tiske debat, stof til socialpædagogisk eftertanke og kunstnerisk inspiration.
Det sidste stod blandt andet journalist og forfatter Samuel Rachlin for med et oplæg om den danske sangs kulturbærende betydning, ligesom deltagerne kom på en udflugt til Faaborg Kunstmuseum og dens store samling af de fynske malere.
Skuespiller og instruktør Jens Arentzen fortalte om sin opvækst i skyggen af en psykisk syg mor – og om hvordan børn og unge reagerer og overlever i den situation. Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen fortalte om demens – og om foreningens arbejde for sygdomsramte og pårørende.
Det ene politiske indlæg kom fra direktør Bjarne Hastrup fra Ældre Sagen. Han gav sit bud på, hvad den aktuelle politiske situation betyder for ældre mennesker: Hvordan bliver den del af befolkning berørt af den aktuelle debat og politik på velfærdsområdet?
Men allerførst havde Socialpædagogernes førstenæstformand Marie Sonne givet sit og forbundets bud på de aktuelle indsatsområder på det politiske felt. Og ikke mindst det anstrengte forhold til den retorik, Kommunernes Landsforening (KL) bruger, fik nogle ord med på vejen:
Marie Sonne tordnede mod brugen af udtryk som ‘gøgeunge’ og ‘dødens gab’ i omtalen af det specialiserede sociale område. Og hun langede ud efter KL’s krav om at rulle socialpolitiske målsætninger og sociallovgivning tilbage – for eksempel så det bliver lettere at flytte borgere i botilbud, hvis det passer i kommunens planer:
– Tænk sig. Det skriver de. Et år efter at Danmark ratificerede FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. Og der er borgmestre og socialdirektører, som helt åbenlyst foreslår at medicinere og spærre handicappede og psykisk syge inde. Alt imens de foregiver forundring over, at det ikke er lovligt. Det gør mig virkelig trist, ked af det og gal, sagde hun, og understregede, at det gør det endnu mere afgørende, at Socialpædagogerne agerer ‘bidsk vagthund’ på det sociale område.