Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø

Trivselsaftalen trives

f:nyt - Det går ganske godt med at få indført Trivselsaftalen ude i kommunerne – men der er stadig en del kommuner, der mangler at komme på plads, og samtidig lyder der kritik af aftalen, viser evaluering

Af Jens Nielsen, fnyt@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

I mere end seks ud af ti kommuner har de gjort det – fået implementeret alle delområderne i Trivselsaftalen. Og aftalen er samtidig den direkte årsag til, at parterne har fået aftalt retningslinjer på en række af de delområder, der er med i aftalen.

Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har lavet for Kommunernes  Landsforening (KL), Sundhedskartellet og KTO.

Undersøgelsen udgør den evaluering af Trivselsaftalen, som blev aftalt mellem parterne på det kommunale område ved OK08, og den er foretaget dels som en spørgeskemaundersøgelse blandt formænd og næstformænd i MED-udvalgene, dels som interview med repræsentanter for hovedMED-udvalg og MEDudvalg på lokalt niveau.

Som nævnt har mere end seks ud af ti kommuner indført alle delaftaler af den samlede Trivselsaftale. Bedst står det til, når det handler reglerne for sygefraværsaftaler, dårligst står det med at få aftalt retningslinjerne for arbejdspladsens samlede indsats mod mobning og chikane.

Til gengæld siger omkring halvdelen af de adspurgte formænd og næstformænd, at når der nu er en aftale på for  eksempel mobning og chikaneområdet, så skyldes det den samlede Trivselsaftale. Den har med andre ord virket som en løftestang i arbejdet for at få aftaler på de enkelte områder.

Nogle kommuner anfører dog, at man havde gang i arbejdet før aftalen, men at den har været et godt supplement til det eksisterende arbejde – en anledning til at ryste posen.

Tilbagemeldingerne om selve indholdet af Trivselsaftalen er overvejende positive – først og fremmest på lokalt niveau, hvor der er udstrakt enighed blandt ledelse og medarbejdere om indsatsen.

Flere af de interviewede peger på, at aftalen ikke bare har været god for arbejdet med sundhed og trivsel, men også for MED-systemet som sådan, som er blevet styrket og har fået en synlig og formel rolle på arbejdspladserne og i forvaltningerne.

Omvendt kritiseres aftalen for i sin form at betyde utidig indblanding og unødvendigt bureaukrati. ‘Vi var jo allerede i gang og vil ikke have dikteret en bestemt form, når vi nu allerede var enige’, lyder det fra nogle kommuner.

Og samtidig er der også en kritik, der går på, at aftalen i sin grundsubstans går på, at der skal udarbejdes retningslinjer – og at det er gammeldags og strider mod arbejdet med decentralisering, værdibaseret ledelse og ikke virker fremmende for dialogen mellem ledelse og medarbejdere.


Hele evalueringsrapporten kan downloades på www.kto.dk – klik ind under ‘Udsendelser’ og vælg ‘Medlemsorganisationer’ Læs mere om Socialpædagogernes arbejdsmiljøindsats og find diverse værktøjer på www.sl.dk/arbejdsmiljø

Artiklerne om vold på socialpædagogiske arbejdspladser satte gang i debatten på Facebook. Der kom forslag om alt fra skytsengle til obligatorisk selvforsvar

Hvorfor er det os, der skal gøre det farlige arbejde, spørger gadeplansarbejder. Ekspert advarer socialpædagoger mod at opfatte vold som et arbejdsvilkår

Er der blevet flere eller færre voldstilfælde på de socialpædagogiske arbejdspladser? Der er der ingen, der ved, fordi statistikkerne siden 2003 ikke har vist det reelle antal

Selv om det var en del af hverdagen på opholdsstedet, at beboerne truede og tjattede til medarbejderne, kunne Rikke Hansen ikke vænne sig til at blive slået og sagde sin praktik op

Det er et klassisk dilemma, at socialpædagoger normaliserer volden, mener leder i socialpsykiatrien. Men de unge socialpædagoger tør godt sige fra over for vold fra brugerne, siger forbundets arbejdsskadekonsulent

Pædagogik og arbejdsmiljø er to sider af samme sag – og man kan ikke forbedre det ene uden også at tage hensyn til det andet, lyder konklusionen i ny undersøgelse, der også sætter tal på omfanget af konfliktepisoder

Når man som socialpædagog bliver hængt ud i medierne som uduelig eller direkte skadelig for de mennesker, man arbejder med, er der kun få muligheder for at forsvare sig – offentligt ansatte er dårligt beskyttede mod anklager, påpeger juraprofessor, mens ekspert i sociale medier advarer om, at de offentligt ansattes retssikkerhed kan være i fare

Det er et alvorligt arbejdsmiljøproblem, når offentligt ansatte bliver hængt ud i medierne, siger advokat, der råder ansatte til at undgå pressen

Medarbejdere i Guldborgsund Kommune bliver skildret i en bog af en far, der fik sin datter anbragt uden for hjemmet. ‘Det er hårdt at blive udstillet’, siger medarbejderne. Nu udarbejder kommunen en beredskabsplan, der skal støtte medarbejdere, der bliver udstillet i medierne

Se flere