Tillidsrepræsentanter

’Man har den indflydelse, man taler sig til’

Det er svært at holde fast i fagligheden, men TR-arbejdet nytter, siger Michel Kikkenborg, der er TR på psykiatri-området – han oplever skærpet faglig kamp og ønsker sig mere opbakning fra forbundet

Af Jens Nielsen, jni@sl.dk
Foto: Ricky John Molloy

Som så mange andre blev han tillidsrepræsentant, fordi en anden stoppede. Der var ikke tale om et ’oprør’ mod en valgt TR eller noget i den retning. Og han havde ikke været specielt politisk aktiv i hverken skolen eller på seminariet.

Men kun fire år efter at være blevet færdig som pædagog i 2000, sagde Michel Kikkenborg alligevel ja til hvervet som tillidsmand for de nu 27 pædagoger på Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Center i Glostrup. Det var noget, der trak:

– Mit drive som tillidsmand er indflydelsen. Det er enormt vigtigt at søge den, når man er  en lille faggruppe på en arbejdsplads, der er så stor som den her, og hvor rigtigt mange ting er fastlagte, når de når fra toppen ned til os, siger den 36-årige tillidsrepræsentant.

– Jeg er også bare blevet mere politisk engageret med alderen, og jeg synes, at min pædagogfaglighed giver god grobund for at engagere sig, tilføjer han.

– Man har den indflydelse, man kan tale sig til. Hvis man vil have indflydelse kræver det, at man er fagligt velfunderet og veltalende – og det kræver, at man er opdateret.

Michel Kikkenborg har to timer om ugen til sit TR-arbejde – og det meste kan klares inden for arbejdstiden, fortæller han. Halvdelen af tiden bruger han på personsager, den anden halvdel til at sætte sig ind i nye sager, regler og aftaler.

– Jeg føler mig velinformeret – ja, nogle gange måske overinformeret. Men der er godt nok også mange forskellige ting, der skal følges med i, konstaterer Michel Kikkenborg, der ud over sit almindelige TR-arbejde, sin næstformandspost i sit lokale MED også passer en suppleantpost i PSYK.MED-udvalget – altså MED-udvalget for hele psykiatriområdet i Region Hovedstaden,  som hans egen arbejdsplads er en del af.

Overblik, tak

Overblik er en nødvendighed – men det kan knibe, medgiver Michel Kikkenborg:

– Jeg kan da godt sidde i diskussioner, hvor jeg føler, jeg mangler informationer – og at hvis jeg havde haft dem, kunne det have givet større indflydelse. Det er især den politiske dagsorden, der er svær at følge med i, siger han.

Han synes, at han mangler konkret opbakning fra Socialpædagogerne som forbund:

– I det store hele er det ikke noget problem, at vi socialpædagoger i psykiatrien er en lille faggruppe, men jeg synes ikke, det er så meget, forbundet gør for os som lille medlemsgruppe. Vi er ikke meget i fokus, siger Michel Kikkenborg.

Han efterlyser ressourcer i forbundet, hvor man som TR for en lille faggruppe kunne opsøge konkret hjælp og vejledning.

– Det ville være godt, hvis der centralt sad nogen med indblik i de særlige forhold på psykiatri-området. Som det er nu, er det faktisk svært bare at finde frem til de kolleger, vi har rundt omkring.

– I kredsen har vi talt om at få en fællestillidsrepræsentant på området, men det er blevet ved snakken. Jeg synes bare, der mangler en, der svæver over det hele, har overblik og kan sætte sig ind i de mange aftaler og kan binde tingene sammen for alle pædagoger på psykiatri-området, siger Michel Kikkenborg.

Under pres

Hans arbejdsplads inden for psykiatrien er i høj grad præget af de sundhedsfaglige faggruppers dominans – og af et pres på den pædagogiske faglighed.

– Jeg synes, at arbejdet som TR virkelig nytter – men det kan være rigtig svært at holde fast i fagligheden, og man må vælge sine kampe med omhu. Jeg oplever en forskydning af det faglige og politiske fokus fra kvalitetsorienteret til mere produktionsorienteret, og i den forbindelse er der en konstant kamp for at kunne holde fast i kvaliteten og det pædagogiske perspektiv i undersøgelsen, siger Michel Kikkenborg.

– I en tid hvor standardisering og akkreditering er i højsædet og sætter den praktiske dagsorden, og hvor der samtidig er en stigende ledighed blandt sundhedspersonale, er socialpædagogerne i psykiatrien virkelig under pres. Der er pres på vores stillinger, og vores opgaver bliver indskrænket, fortæller Michel Kikkenborg.

Som TR har han i den forbindelse god gavn af LO-familien og af god støtte fra FOA-kollegerne  – og  han oplever generelt et godt samarbejde på medarbejdersiden.

– Lige i øjeblikket spiller de her modsætninger mellem værdierne en meget stor rolle. Men på den anden side er det også sådan, at vi sammen er oppe mod en politisk opfattelse af virkeligheden, der ikke ligner vores hverdag, konstaterer Michel Kikkenborg:

– Det politiske signal til offentligheden er jo, at der aldrig tidligere er givet så mange penge til området og har været så korte ventelister. Men vi oplever, at den politiske virkelighed og den oplevede, faktiske virkelighed er to forskellige ting. Tiden til den enkelte patient er væsentlig forringet med kortere indlæggelsestider, nedskæringer af personale og al for meget tid, der bliver brugt på sekundære opgaver. Det betyder, at kvaliteten af det udviklende pædagogiske arbejde er under voldsomt pres, og at arbejdsmiljøet helt grundlæggende er truet, siger han.

Skal, skal ikke

Når talen falder på det, man kunne kalde klassiske TR-opgaver, er Michel Kikkenborg rimelig afklaret om sine muligheder:

– Det er et stort apparat, vi står over for. Men jo, det nytter, og når det handler om løn, er modparten straight og reelle, konstaterer han.

Han har ikke oplevet problemer med kolleger, der er uorganiserede:

– Der er måske nye kolleger, der kommer fra en anden organisation eller ingenting – men relativt hurtigt melder de sig ind. Jeg går dem ikke på klingen, men jeg har aldrig mødt nogen, som taler imod at være med i det faglige fællesskab, siger Michel Kikkenborg, der i sine nyhedsmail til de socialpædagogiske kolleger også slår på argumenterne for at være organiseret.

Når det handler om fremtiden som fagpolitiker er han lidt splittet. En lederstilling eller en fagpolitisk karriere kunne være en mulighed, men det daglige arbejde holder på ham:

– Jeg er lidt i et dilemma: Jeg er rigtig glad for mit speciale og min pædagogiske faglighed. Men jeg kan også mærke, at jeg gerne vil give mit besyv med og markere mig fagpolitisk, siger han.

Og forbundet kunne godt være mere offensivt, mener han:

– Jeg synes for eksempel, at omkring OK-kravene og kongressen er der sådan en defensiv linje. Det er blevet nogle meget generelle OK-krav – jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere ambition og en mere visionær linje, siger Michel Kikkenborg.