Vold i familien

En kile ind i et tabu

22.000 børn er ofre for vold i familien. Ofte gør de alt for at skjule fakta, men volden skal frem i lyset, så de kan få hjælp. Det handler projektet Stop Vold i Nære Relationer om

Af Kim Jørstad, redaktionen@sl.dk
Foto: Robert Attermann / Red Star

Hvis far eller mors vrede gang på gang skærer smertende sår i barnets verden. Hvis de voksne slår, truer eller håner, så det gør ondt – blå mærker eller ej, rammes barnet alvorligt. Det kan være, at man skammer sig og tænker, at det nok er ens egen skyld. I hvert fald er det ikke noget at være stolt af. Der er helst ingen, der må opdage det, og det er bestemt ikke noget, man snakker om. Hvis man gør det, ved man ikke, hvad der mere kan ske af ondt.

Børn reagerer ikke ens på vold. Natasja lukker sig måske inde i sig selv, bliver stille og forsagt, lidt  sky. Nicolai derimod gør alt for at vise, at han er god nok. Han er den lille verdensmand, der klarer sig godt i skolen, og som aldrig viser svaghed. Laurits er kamphanen, der deler øretæver ud, hvis nogen af de andre så meget som vipper med ørerne i den forkerte retning.

Og hvis man er voksen i barnets hverdag, er det muligt, at man undrer sig. Hvorfor er den ene altid så nervøs af sig? Hvorfor er den anden så pokkers ærekær? Hvad er det, der gør, at den tredje altid er så aggressiv?

Kommer man tæt på, hænder det, at ens undren bliver til en mistanke om, at man har at gøre med et barns reaktion på vold. På en far eller en mor, der slår, truer eller håner. Og hvad gør man så?

Projekt: Stop Vold i Nære Relationer Projektet er hjemmehørende i Region Syddanmark, og projektperioden er 1. januar 2010 til 31. december 2011. Organisatorisk er projektet en del af skoletjenesten på kvindekrisecentret i Odense. Formålet er overordnet at informere, motivere til diskussion, give handlemuligheder samt sparring til fagfolk! Der skal udvikles undervisningsmateriale til 4. og 7. klassetrin om vold i nære relationer, og inden for projektperioden skal der gennemføres mindst 200 informationsarrangementer i forskellige sammenhænge. Alle aktiviteter skal evalueres i projektperioden og erfaringerne bruges til en fortsat indsats. Det er tanken, at en stor del af informationsarrangementerne skal gennemføres på skoler, men i princippet kan alle komme i betragtning, når blot man er involveret i børns hverdag. Oplæg er gratis, og det samme gælder anvendelse af undervisningsmaterialer. Interesserede er også velkommen til at hente gode råd og sparring hos projektgruppen. Kontakt til projektet på tlf. 2330 3783 eller nmb@odense.dk

 

Det er vigtigt at handle

– Der er flere muligheder for at gribe ind, siger Nadja Bruun, socialpædagog og medarbejder på projekt Stop Vold i Nære Relationer. – Det er ikke nødvendigvis nemt, men det afgørende er, at man gør noget. I første omgang for at finde ud af, hvad det er for et problem, man står over for. Og der næst ved at handle. Barnet har brug for hjælp, og den første svære udfordring ligger i overhovedet at få sat ord på volden, at få fortalt om det ubeskrivelige.

Nadja arbejder i projektet sammen med Annette Hansen, ligeledes socialpædagog, samt lærer og projektleder Jacob Knudsen. Det overordnede formål er at hamre en kile ind i det tabu, der indkapsler volden i hverdagen. Et forsigtigt gæt er, at 22.000 børn i dagens Danmark er udsat for vold i familien. De har brug for, at nogen i deres omgivelser opfatter, hvad der foregår – og gør noget ved det.

– Fra Krisecenter Odense har vi erfaringer med de problemer, som volden skaber for børnene, forklarer Annette Hansen. – De kvinder, der bor på krisecentret i kortere eller længere tid, har ofte børn med. Derfor har vi både en intern børnehave og skole, og vi tre, der er med i projektet, har alle været involveret i det arbejde. Samtidig – og det er den anden side af problematikken – har vi gennem årene oplevet en betydelig interesse fra omverdenen for at få viden om volden i hverdagen. Det er enkeltpersoner, grupper af studerende og mange andre, der kontakter centret for at høre om vores erfaringer og for at få gode råd.

Børn skal vide mere om vold – Vold er et emne, som børn har brug for at høre om, fastslår Jette Strebøl, afdelingsleder på Præstegårdsskolen i Esbjerg, hvor de tre medarbejdere fra Vold i Nære Relationer har holdt oplæg for 7., 8. og 9. klassetrin. – Eleverne har fået større viden og opdager måske, at de ikke er alene med deres oplevelser med vold. Andre får øjnene op for, at vold er mange ting. Det handler ikke bare om, at nogen slår, men også om psykisk vold, trusler, mobning og den slags. – Selvfølgelig er der stor forskel på, hvordan børnene reagerer. For nogen er vold fjernt og uvirkeligt. For andre er det en del af hverdagen. Jeg fulgte forløbet på 7. klassetrin, og der var spørgelysten stor. Det var tydeligt, at børnene tog informationerne til sig. – Jeg er ikke i tvivl om, at en vigtig del af et sådant arrangement kommer til at foregå i de følgende dage gennem snakken med venner, familie, i klassen osv. Det har sat tanker i gang, som man skal vende med andre. – I det daglige arbejder vi målrettet med problematikken, for eksempel gennem AKT-lærerens indsats, og vi følger de kommunale retningslinjer om vold, mobning og chikane. Som fagpersoner er vi bestemt opmærksomme på problematikken. Ser vi tegn på mistrivsel, så reagerer vi. Det er måske ikke nemt, men det er jo der, vi skal være professionelle og gribe ind, uanset hvilken karakter problemerne har.

 

Toårigt projekt

Jacob Knudsen blev ansat som lærer på krisecentrets interne skole for et par år siden, og han er initiativtager til projektet i samarbejde med forstander Hanne Thorsen.

– Vi søgte først Undervisningsministeriet, men fik afslag, fortæller han. – Senere fik vi kontakt til  Egmont Fonden og Trygfonden, og begge bevilgede midler til et toårigt projekt.

Startdatoen var den 1. januar i år, og det første halve år har været travlt. Medarbejderstaben med Jacob som projektleder og Annette og Nadja som medarbejdere er etableret. Arbejdet med at udvikle digitale undervisningsmaterialer målrettet 4. og 7. klassetrin er i fuld gang. Det skal være klar til brug ved årsskiftet. Projektgruppen har gennemført de første cirka 35 informationsarrangementer på folkeskoler, efterskoler og over for studerende, sagsbehandlere og andre. Sideløbende er der skabt vigtige samarbejdsrelationer til Røde Kors, UNICEF og andre organisationer.

– Første skridt på vejen til at udvikle undervisningsmaterialet har vi taget ved at optage interviews med en del af de børn, vi har mødt gennem arbejdet i krisecentret, fortæller Nadja.

– De interviews bliver en væsentlig del af undervisningsmaterialet. Børnenes egne beskrivelser af den vold, de har mødt, er nemlig så stærke og vedkommende, at de er det bedste middel til at skabe forståelse hos vores målgruppe.

Information, motivation, handling

– Vi vil informere, vi vil motivere, og vi vil anspore til handling, fastslår Annette Hansen. – Vi vil så langt ud som overhovedet muligt. Vi henvender os i princippet til alle, men især til børnene selv og til fagpersoner omkring dem. Vi vil gøre dem opmærksomme på, at problemet eksisterer, og at vold mod børn i hjemmet slet ikke er så ualmindeligt, som mange tror. Vi vil give dem redskaber til at spore problemerne, og vi vil præsentere dem for nogle handlemuligheder. Ambitionen er at  motivere skoler og andre til at udvikle en voldspolitik med en beredskabsplan, så alle ved, hvad de gør, når problemet opstår.

– Projektet er tidsmæssigt begrænset til to år og geografisk til Region Syddanmark, fortæller Jacob Knudsen. – Men vi har da ambitioner om at bryde begge grænser ned. Vi håber, at de undervisningsmaterialer, vi udvikler, bliver så gode, at de vil kunne bruges længe efter, at projektet er slut og til mange andre end 4. og 7. klassetrin. Samtidig ser vi gerne, at informationsindsatsen bliver forankret ikke bare i vores egen region, men i hele landet. 

Brug for viden og redskaber – Jeg oplever, at mange studerende og elever efterspørger viden og redskaber, så de bliver bedre i stand til at opfange symptomer på mistrivsel hos børn, for eksempel som følge af vold i familien, siger Stephan Møllmann Petersen, adjunkt på UC Syddanmark. – Det interesserer naturligvis også eleverne på uddannelsen til pædagogassistent, og derfor kontaktede jeg krisecentret for at få et oplæg ud til os. – Vi har haft stor glæde af det, og det lykkedes virkelig for oplægsholderne at ramme det informationsniveau og -behov, som passede til os. Eleverne var begejstrede, og oplægget har  inspireret os til at arbejde videre med problemstillingerne. Vi har på den måde haft fokus på symptomer på mistrivsel – ikke udelukkende i relation til vold, men generelt. – Der er tale om en assistentuddannelse, og målet er ikke at skabe små psykologer, der skal intervenere, når de ser symptomer på vold og mistrivsel. Det er de uddannede pædagogers ansvar at handle, men assistenterne har også brug for at kunne tolke på og forstå adfærd, der måske i første omgang virker uforståelig. Det har oplægget hjulpet dem godt på vej med.