Synspunkt
Børnegrupperne hjælper
Familiehusene i Greve har oprettet børnegrupper, der skal styrke børn til at tackle en tilværelse, hvor den ene forælder ikke altid er helt til stede – enten på grund af en psykisk lidelse eller et misbrug. Somme tider begge dele
Af Majbritt Lund, redaktionen@sl.dk
Illustration: Knud Andersen
Hver uge mødes 10 børn i en børnegruppe på Familiehusene i Greve. Her bliver de klædt på til at håndtere, at de har en forælder, der ikke altid har det store overskud.
Et af formålene med gruppen er at forebygge, så grupperne kan være med til at forhindre, at børnene får brug for at blive døgnanbragt på et senere tidspunkt. Og Familiehusene bliver netop opmærksom på, at nogle af børnene er særligt udsatte, fordi nogle af deres ældre søskende eller forældrene i forvejen får hjælp andre steder i Familiehusene. Familiehusene består af flere afdelinger, der på forskellig vis skal støtte og udvikle udsatte børn og unge, så de bliver klædt på til at klare de strabadser, livet byder på. Blandt andet er der flere familier, hvor børnene går i børnegrupperne, mens nogle af de øvrige familiemedlemmer går i Omega, der udelukkende hjælper folk med misbrug og deres pårørende.
Vi lærer børnene at sætte ord på deres følelser ved at tegne og fortælle, hvad de oplever, og hvordan det påvirker dem. Børnene lærer, hvordan de bedre kan tackle den situation, de står i. Og de bliver bedre til at sætte ord på deres følelser og stille flere spørgsmål og krav derhjemme. De finder også ud af, at det ikke er deres ansvar, om forældrene har det godt eller ej, fortæller pædagog Vibeke Grønning Poulsen, der er ansat i Ungehuset.
Hun har børnegrupperne sammen med pædagog Birgitte Rostoch, der er ansat i Forældrehusene og Carina Bom, der er tidligere pædagogpraktikant på Familiehusene.
Ressourcestærke hjem
For at kunne starte i børnegruppen kræver det, at barnet bor sammen med en voksen, der ikke har et misbrugsproblem eller en psykisk sygdom, så barnet har en at snakke med om det, der sker med dem i børnegruppen. Som regel går børnene i børnegruppen samtidig med, at forældrene også får hjælp, hvad enten deres problem er, at de er psykisk syge, har et misbrugsproblem eller er medafhængige. Men det er ikke et must, at den forælder, der har et problem, selv arbejder med det.
De børn, der går i børnegrupperne, kommer typisk fra forholdsvis ressourcestærke hjem, så selv om den ene forælder har et problem, er der også meget i hjemmet, der fungerer. Typisk starter barnet netop i en børnegruppe fordi hjemmet har nogle ressourcer, så den ene forælder finder ud af, at barnet har brug for hjælp. Nogle gange går den medafhængige forælder også i en form for behandling, mens barnet er i børnegruppen.
Mens de går her, lærer børnene at bede om hjælp og bliver enormt selvhjulpne. Blandt andet slutter de af med at skrive en liste over, hvem de kan tage kontakt til, hvis det går galt igen. De lærer også at sætte ord på, hvad der sker med dem i de perioder, hvor den ene forælder ikke er i stand til at passe godt nok på dem. For nogle børn er det først, når de starter her, at de finder ud af, at livet ikke behøver at være sådan, som de har oplevet derhjemme. Tit er de meget stille, når de starter her, og en del er meget kede af det, men vi lærer dem at tackle deres situation anderledes. Og det er heller ikke særligt tit, at vi ser børnene fra børnegrupperne på Familiehusene efterfølgende, fortæller Birgitte Rostoch.
Forældre med dobbelt diagnose
Grupperne har eksisteret siden 2006, fordi Familiehusene så, at der var et behov. Nu har små 60 børn været i et forløb i en børnegruppe, og børnegrupperne er blevet et permanent tilbud.
Der er plads til maksimalt 10 børn ad gangen i en gruppe, og nogle gange står børnene på venteliste for at komme ind. Hvis der er plads, kan børnene sagtens starte midt i et forløb. Nogle gange betyder det, at børnene kan have glæde af at fortsætte i en ny børnegruppe, når deres egen slutter.
Selv hvis de er med fra starten, når en ny gruppe starter, er der jo ingen, der siger, at de er færdige, når de 14 uger er gået. Derfor har de mulighed for at fortsætte, når en ny gruppe starter, hvis de har brug for det, siger forstander Lars Andersen.
Uanset om børnene har en forælder med et misbrug eller en psykisk sygdom, oplever de meget af det samme derhjemme: De har nogle forældre, der ikke altid kan overskue at være forældre, og børnene er altid usikre på, hvad der venter dem, når de kommer hjem. Dertil har mange i misbrug også en psykisk sygdom og omvendt.
Fordi børnene har så meget til fælles, sker det tit, at de har stor glæde af de andre børn i gruppen. For mange af børnene er mødet med børnegruppen også det første møde med andre, der har det som dem selv.
De bruger hinanden meget, og vi ser, at børnene bliver venner med hinanden. Mange af dem er normalt meget isolerede og ensomme og har tit problemer med at have venner med hjem, fordi deres hjemlige
situation kan være så usikker. Her møder de andre, der har det ligesom dem selv. Den første gang de er her, fortæller de, der har lyst, om deres situation, og for nogen er det første gang, de fortæller om deres situation overhovedet, lyder det fra Vibeke Grønning Poulsen.
Fakta om børnegrupperne
Små 60 børn mellem seks og 12 år har gået i en børnegruppe, siden den første startede i 2006. Børnene gennemgår et forløb, der varer 14 uger, hvor de lærer at sætte ord på deres følelser, sætte grænser for, hvad de vil være med til, fokusere på hvilken rolle, de selv har i deres familie, mens de samtidig får en viden om, hvad der sker med deres forældre, når forældrene har det skidt. Mens børnene går her, kommer forældrene typisk til tre samtaler. En før barnet starter, så Familiehusene er sikre på, at forældrene bakker op, en samtale undervejs og en afslutningssamtale, hvor de snakker om, hvordan barnet har udviklet sig. Børnene deltager til både start- og slutsamtalen. Hvis forældrene gerne vil have det, kan Familiehusene henvise dem til andre steder, hvor de også kan få hjælp, ligesom personalet også nogle gange tager en samtale eller to med forældrene om deres egne forhold. |
Med forældrenes tilladelse
Selv om fokus er på børnene, bliver ingen børn optaget i en børnegruppe, hvis ikke deres forældre bakker op om det.
Forældrene skal synes, at det er en god ide, at børnene går her, så børnene ikke oplever en loyalitetskonflikt. Heldigvis har vi nogle dygtige rådgivere i kommunen, der laver forarbejdet for os, så vi typisk først kommer i kontakt med familierne, når forældrene er klar til, at børnene kan gå her i et forløb, siger Birgitte Rostoch.
Grupperne mødes en time og tre kvarter hver uge. Her fortæller børnene om en god og en svær oplevelse, de har haft siden sidst, og personalet hjælper dem med at mærke efter, hvilke følelser oplevelsen satte i gang hos dem.
Det ikke er noget krav, at forældrene også selv arbejder med deres problemer. Og det er kendt, at selv når de gør det, er der en reel risiko for, at de falder i nogle gange. Derfor bliver børnene rustet til, hvordan de bedst vil kunne beskytte sig selv, hvis forældrene får et tilbagefald. De lærer blandt andet, hvor de kan søge hjælp.
Leg og kreative opgaver er tit på programmet, når børnene mødes, så de ikke skal sidde og tale hele tiden. Nogle gange laver de rollespil om, hvad der sker derhjemme, og hvordan de kan tackle deres situation. Andre gange tegner de på paptallerkner, hvordan de ser ud, når de er enten glade, kede af det eller vrede, så de lærer at skelne de forskellige følelser fra hinanden, ligesom afslapning og fantasirejser også er populært.
Servicestyrelsen udgav i 2008 en rapport, der så på effekten af børnegrupperne. Konklusionen lød, at børn og forældre var meget positive overfor børnegruppen, som opfyldte mange af de målsætninger, der var for gruppen, herunder:
- at børnene oplever, at de ikke er alene med deres problemer.
- at de får mulighed for at tale om et tabubelagt emne.
- at de lærer at håndtere den skyld og skam, som mange af dem føler.
Majbritt Lund er journalist og har skrevet artiklen her på opdrag fra Familiehusene.