Kommentar

Uddannelse og supervision til familieplejere

Hvis vi skal skrue op for brugen af familieplejere, så skal vi da som minimum også tilbyde dem ordentlige arbejdsvilkår og sørge for, at de er fagligt rustede til jobbet!

Af Pernille Christoffersen, forbundsnæstformand, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

De seneste år har der i stigende grad været politisk fokus på brugen af familiepleje. Politikerne skeler til erfaringerne fra Norge og Sverige. Og med Barnets Reform blev det direkte skrevet ind i loven, at familiepleje er at foretrække som anbringelsesform. Socialpædagogerne har løbende påpeget, at det forpligter.

Hvis familieplejere i stigende grad skal benyttes, når kommunerne skal anbringe børn eller unge uden for hjemmet, så kræver det, at familieplejerne får et kursus, der klæder dem på til jobbet, at de løbende modtager supervision og efteruddannelse, og at der føres jævnligt og ordentligt tilsyn.

Vi undersøger hvert år familieplejernes arbejdsvilkår. Både for at tage temperaturen på, hvordan den store medlemsgruppe har det. Og for at blive klogere på, om kommunerne nu overholder deres del af aftalen. Det gør de ikke, viser årets undersøgelse.

Eksempelvis har mere end to tredjedele af landets familieplejere endnu ikke fået det lovpligtige todages familieplejer-kursus. Så selv om det med Barnets Reform blev et krav, at familieplejerne skal modtage sådan et kursus, har kun 26 pct. af dem fået det. Og blandt dem, der ikke har fået todages-kurset, er der kun planer om at gennemføre det for 13 pct.

Det holder ikke. Hvis vi skal skrue op for brugen af familieplejere, så skal vi da som minimum også tilbyde dem ordentlige arbejdsvilkår og sørge for, at de er fagligt rustede til jobbet! Tidligere socialminister Benedikte Kiær (K) har ved flere lejligheder slået fast, at plejefamiliernes styrkede rettigheder og forbedrede muligheder for uddannelse og supervision er en skal-opgave for kommunerne. Og kommunerne har jo fået pengene af staten til opgaven.

Men samme dystre billede viser sig, når man ser på supervision: Hele 32 pct. af de familieplejere, der deltager i årets undersøgelse svarer, at de ikke har modtaget supervision i 2011. Det synes jeg er forstemmende. Det betyder jo i praksis, at en faggruppe, som vi alle er enige om yder en enormt vigtig indsats for udsatte børn og unge, er overladt til sig selv uden supervision eller efteruddannelse.

Jeg håber, at vi med en ny regering ved magten kan få lidt mere ørenlyd på Christiansborg, når det handler om det bydende nødvendige i, at familieplejere sikres ordentlige arbejdsforhold som fx uddannelse, supervision og efteruddannelse. Det skylder vi familieplejerne. Og det skylder vi de piger og drenge, der tilbringer deres barndom i familiepleje.