Forbund og a-kasse

Spådom

Nul profeter ramte plet

Af Jens Nielsen, jni@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Nå, så positiv kan det altså heller ikke betale sig at være. Det var åbenbart en lidt for frisk fyr-agtig tilgang til tingene, vi anlagde, da vi sidste år lancerede vores koncept for Positiv Profeti®, hvor man kun kunne gætte på, at det gik godt – og naivt jublende kastede os over 2011.

For nu at sige det lige ud, så ramte ingen af profeterne in spe rigtigt på alle 11 profetier. Og for nu at sige det endnu mere lige ud, så ramte heller ingen 10 rigtige. Og for nu at være helt hudløst ærlig var otte det bedste resultat, som kun to kunne præstere. Og helt galt gik det for en deltager, hvis resultat (tre rigtige), vi end ikke vil nævne her…

Hvem kunne have forudsagt det? Ja, åbenbart ikke dem selv.

Langt de fleste af profetkandidaterne ramte seks rigtige og kan dermed betitle sig som ‘54 procents profet’, og dermed giver de da baghjul til forudsigelserne fra størstedelen af landets politiske kommentatorer…

Når det kommer til selve profetiudsigelserne, så lader det til, at langt de fleste (ligesom hos de politiske kommentatorer) har svært ved at skelne mellem profeti og ønsketænkning.

Stort set alle faldt på spørgsmålet om, hvornår folketingsvalget blev afholdt – før eller efter 1. juli. Mon ikke mange af de ræverøde ballademagere blandt deltagerne har ladet hjertet – der jo sidder til venstre – løbe af med sig, da de svarede ’før’?

På samme måde har sympatien med de hårdt arbejdende og vederlagsramte familieplejere sikkert fået mange til at byde på, at KL ville indgå overenskomst for familieplejeområdet. Hvilket jo ikke skete.

På sportssiden forudsagde mange, at hende der verdensetteren Caroline W. endelig ville vinde den grand slam-titel, der kunne lukke sylten på de misundelige kritikere (og folk, der bare synes hun spiller kedeligt) – men ak nej. Hun måtte nøjes med at score en irsk golfspiller, og hvem havde set det komme?

Skal man nu anstrenge sig og være lidt positiv, så havde de fleste forudsagt, at vi ville have fået ny socialminister pr. 1. november. Ja, faktisk havde ex-minister Benedikte Kiær kun tillid fra tre deltagere, og I ved selv, hvem I er, Anneli og Annelise og ???.

Ja, hvem er den sidste? Fortsætter man navnerækken burde hun hedde Annelisette, men vi ved det ikke. Denne deltager har nemlig valgt at indsende sine profetier uden navn. Måske i forhåndsflovhed over buddene – eller måske i den tro, at vi her på redaktionen kunne forudsige navn og adresse?

Det blev ikke nødvendigt, for valget af årets profet måtte foretages ved lodtrækning mellem de to med otte rigtige. Og lykkens gudinde – hun hedder Merete – trak: Viggo Østebø fra Hillerød.

Tillykke med det. God vin er på vej til den forudsigende vinder.

I næste nummer vender vi tilbage med en ny spådomsspøg. Foreløbig ønsker vi en profetisk jul herfra.

 

Socialpædagogernes nye vidensbank rummer både forskning, dokumentation og hverdagspraksis – og den kombination er såvel en kilde til viden for medlemmer og politikere som et redskab til mere indflydelse, siger forbundsformand Benny Andersen

TRE SPØRGSMÅL TIL TILLIDSREPRÆSENTANTEN

Ligesom vi kun har ét arbejdsliv, har vi også kun ét seniorliv. Brug det rigtigt! Gør hvad du kan for at sikre dig og planlægge det bedst muligt – med eller uden efterløn

f:nyt - Både medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere kan frem til den 29. juni indstille kandidater til årets bedste kommunale leder

Vi skal vende synet på vores udsatte grupper, så det ikke er normen at se dem som en byrde, men som en ligeværdig del af vores samfund. Solidaritet er ordet!

Hvorfor er det os, der skal gøre det farlige arbejde, spørger gadeplansarbejder. Ekspert advarer socialpædagoger mod at opfatte vold som et arbejdsvilkår

Er der blevet flere eller færre voldstilfælde på de socialpædagogiske arbejdspladser? Der er der ingen, der ved, fordi statistikkerne siden 2003 ikke har vist det reelle antal

Selv om det var en del af hverdagen på opholdsstedet, at beboerne truede og tjattede til medarbejderne, kunne Rikke Hansen ikke vænne sig til at blive slået og sagde sin praktik op

Det er et klassisk dilemma, at socialpædagoger normaliserer volden, mener leder i socialpsykiatrien. Men de unge socialpædagoger tør godt sige fra over for vold fra brugerne, siger forbundets arbejdsskadekonsulent

Se flere