Forbund og a-kasse
Del på facebookPrintTip en ven

Anbragte

Det gode efterværn

Servicestyrelsen udgiver ny bog med tidligere anbragte unges positive fortællinger om efterværn – til brug for såvel unge som ansatte på anbringelsessteder og i efterværnsindsatsen

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Jeg synes bare, at det efterværn er så skide vigtigt. Når man spytter så mange penge i at sende de unge på opholdssted, hvorfor så ikke lige spytte lidt ekstra i og så hjælpe dem godt derfra?

Sådan siger 22-årige Nanna, som har været anbragt på et opholdssted, fra hun var 15 år, og som har fået efterværn i form af en kontaktperson fra opholdsstedet, som støttede hende i at klare at bo for sig selv.

Nanna er en af ti unge, der i bogen ‘Det gode efterværn’ viderebringer deres positive erfaringer. For som bogens forfattere konkluderer på bagsiden: ‘Efterværn gør en positiv forskel for tidligere anbragte unges trivsel og voksenliv’.

I bogens første del beskrives, hvad efterværn er i lovens forstand, som fx at anbringelsen forlænges efter 18-års fødselsdagen, at den unge får tildelt

en kontaktperson, eller at den unge bliver tilknyttet et særligt mødested sammen med andre anbragte eller tidligere anbragte unge. Eller som 22-årige Nicki udtrykker det:

– Efterværn, det har bare været nogen, man kunne ringe til, og nogen man kunne åbne op over for, og nogen der kunne hive én op af det hul, man nu havde gravet sig ned i.

For unge og professionelle

Bogen henvender sig både til professionelle, som fx kontakt personer i netværksindsatsen, familieplejere eller ansatte på døgninstitutioner – og til unge, der står for at skulle flytte fra en anbringelse eller som allerede bor for sig selv.

Ud over bogens første del ‘Hvad er efterværn’, indeholder bogen del 2: ‘Hvad kan efterværn hjælpe med?’ Del 3: ‘Gode råd fra de unge – et sammendrag’ og del 4: ‘Hvis du vil vide mere’ om blandt andet forskning og lovgivning.

Og hvad er så vigtigt for det gode efterværn? Ja, når man spørger de ti unge, lægger

de særlig vægt på ‘den nære voksenrelation’ og ‘et sted at mødes’.

Når det gælder den nære voksenrelation, er det blandt andet afgørende for de unge, at den voksne brænder for at hjælpe, for som 21-årige Josefine siger:

– Jeg kan jo godt spotte, hvis folk er falske. En pædagog, der går på arbejde om morgenen og tænker: ‘Jeg skal fandeme ud og gøre noget godt for nogle unge’ – man kan godt mærke, at de brænder for det. Og man kan også godt mærke, hvis det er en, der tænker: ‘Åh, for helvede, hvorfor har jeg ikke fri i dag.’

Andre væsentlige egenskaber er, at den voksne kender den unges historie, er i stand til at se bag facaden, forventer noget og kan være en livline, der stiller op, når det brænder på og kan rykke ud med kort varsel. Og ikke mindst at den voksen holder kontakten – frivilligt.

Mødested som familie

Når det gælder ‘et sted  at mødes’ konkluderer bogens forfattere, at det desværre langt fra er alle byer, der huser mødesteder for anbragte og tidligere anbragte unge, men at mange tidligere anbragte har stor gavn af at komme i et sådant mødested. 22-årige Mathilde beskriver det sådan:

– Det der kæmpestore hul jeg har haft hele tiden med det med familie og forældre, som jeg har manglet, det har jeg fået dernede. Det fungerer jo som en familie. Der er en 30-40 mennesker dernedefra, som jeg kender rigtig godt, og som kender mig rigtig godt. Medarbejderne har sådan en forældrefunktion, og brugerne har sådan en søskendefunktion, kan man sige.

‘Det gode efterværn’ er spækket med gode råd. Når det gælder mødesteder, lyder budskabet til de voksne:

– Det er en god ide, at du fortæller den unge om de mødesteder, der findes – og følger den unge derhen første gang. Og at du støtter den unge i at give mødestedet en ordentlig chance og opfordrer den unge til at vende tilbage en gang til, hvis det første besøg ikke var en succes.


‘Det gode efterværn’ er skrevet af Marie Brøgger Andersen, Klaus Goldschmidt Henriksen og Marlene Na-yung Horst. Den er udgivet af Servicestyrelsen og kan bestilles eller downloades via www.servicestyrelsen.dk – bogen er gratis, men der skal betales for forsendelse.

 

Danmarks Statistik skelner ikke mellem børn, der er anbragt på grund af sociale problemer og børn, der er anbragt på grund af handicap – og det farver billedet af, hvordan den samlede gruppe af anbragte børn klarer sig

Hvad tænker anbragte børn om anbringelsen? Det spørgsmål ligger bag en undersøgelse, som Børnerådet har lavet. Nu er en del af resultatet afleveret som postkort til blandt andre Socialpædagogerne

Opholdsstederne bliver udsat for horrible økonomiske krav, fordi kommunerne skal spare så intenst, undlader at anbringe og desuden tolker reglerne på området strikt og til egen fordel. Geert Jørgensen, direktør i LOS, kalder situationen for urimelig og uholdbar i forhold til medlemmernes retssikkerhed

Da opholdsstedet Egholt for nogle år siden fik den gode ide at udvide deres tilbud for voksne med et tilbud for psykisk syge unge, satte Sorø Kommune prisen på pladserne 20.000 kroner lavere end det, Egholt mente var rentabelt. Det har betydet nedskæringer, og at stedets egenkapital næsten er væk

Krakagården på Fyn mærker kommunernes tilbageholdenhed med at anbringe unge. Derfor er leder Niels Richardt nødt til at holde igen med nyansættelser, bruge løse vikarer og tænke i tidsbegrænsede ansættelser

Den selvejende institution Thorshøjgård har sværere og sværere ved at afsætte sine traditionelle tilbud til kommunerne. Det har resulteret i omfattende afskedigelser, lukning af en afdeling for udslusning og nu forhandles der om nye driftsformer med kommunen

Socialpædagogernes særlige indsats i forhold til de private opholdssteder har blandt andet som mål at få tegnet overenskomster med stederne. Men kommunale krav til stedernes økonomi står ofte i vejen, lyder det fra projektmedarbejderne

Efter en massiv indsats fra blandt andre tillidsrepræsentanter og medarbejdere lykkedes det i sidste øjeblik at overbevise de aarhusianske politikere om, at det ville være en dårlig ide at lukke Chr. IX børnehjem

Men slægtsanbringelse er ikke løsningen for alle anbragte børn, viser undersøgelse fra SFI

Se flere