Arbejdsmiljø
Del på facebookPrintTip en ven

Forskning

Bedre arbejdsmiljø kræver bedre pædagogik

Pædagogik og arbejdsmiljø er to sider af samme sag – og man kan ikke forbedre det ene uden også at tage hensyn til det andet, lyder konklusionen i ny undersøgelse, der også sætter tal på omfanget af konfliktepisoder

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Socialpædagoger på bosteder for voksne med svære udviklingsforstyrrelser og udviklingshæmning har et dobbelt problem:

Arbejdet kan være psykisk belastende, og det pædagogiske grundlag er mangelfuldt – og de to problemer er indbyrdes forbundne.

Sådan lyder konklusionen på en undersøgelse fra AKF, Anvendt KommunalForskning, og AAU, Aalborg Universitet, der fokuserer på sammenhængen mellem pædagogik, konflikthåndtering og psykisk arbejdsmiljø.

Rapporten viser nemlig, at medarbejderne ofte føler sig magtesløse og frustrerede, når der opstår konflikter med beboerne, og konflikterne kan måske mindskes – og håndteres bedre – hvis det pædagogiske grundlag blev forbedret.

Docent i AKF, Leena Eskelinen siger:

– Vi ved, at omsorgsarbejde er psykisk belastende, men man kan ikke løse den psykiske belastning ved kun at se på arbejdsmiljøforbedringer. Man er nødt til at se det i sammenhæng med den pædagogiske praksis, for man kan ikke forbedre det ene uden også at tage hensyn til det andet.

Struktur kan skabe konikt

Leena Eskelinen og de andre forskere har ikke noget bud på, præcist hvordan den pædagogiske praksis skal forbedres, men de er enige om, at der mangler indsigt og viden – både på et teoretisk og et praktisk eksperimentelt niveau.

Professor Kjeld Høgsbro fra Aalborg Universitet siger:

– Der er dels tale om en mangelfuld formidling af international viden om autisme og en manglende omsætning af denne viden til praksis. Men der mangler også en mere generel forståelse for, hvad udviklingsforstyrrelserne har af konsekvenser for beboernes sociale kompetencer og behov.

I rapporten ‘Når grænserne udfordres’ sætter forskerne også spørgsmålstegn ved, om det altid er bedst med en helt fast og ensartet struktur:

‘Vi har set eksempler på, at en stædig fastholdelse af bestemte strukturer har fastholdt en praksis, som har været konfliktskabende, fordi den har været frustrerende for den pågældende beboer. Hvis man således fortolker udfordrende adfærd som udtryk for et autismespecifikt behov for kontrol, kan man risikere at øge konflikten, hvis den snarere er et udtryk for et behov for at bryde monotonien i dagligdagen’, hedder det i rapporten.

Konikter og tilspidsede situationer

Rapporten bygger både på deltagende observationer af dagligdagen, interviews med medarbejdere og ledelsesrepræsentanter samt en spørgeskemaundersøgelse for samtlige medarbejdere på de fem bosteder, der indgår i undersøgelsen.


Konflikttyper


Spørgeskemaundersøgelsen viser, at op mod halvdelen af medarbejderne (47 pct.) oplever konflikter eller tilspidsede situationer med beboerne mindst én gang om ugen. Medarbejderne blev bedt om at tænke tilbage på de sidste fire uger og angive, om de dagligt eller ugentligt havde været udsat for en eller flere reaktioner fra beboernes side (se figur). Svarene viser blandt andet, at hver tiende medarbejder jævnligt havde oplevet fysiske trusler og/eller var blevet revet i tøjet, og at hver fjerde jævnligt blev nappet eller kradset. Halvdelen oplevede jævnligt, at beboerne var selvskadende og/eller udførte uhensigtsmæssige ritualer. Og selv om den adfærd ikke fysisk krænker medarbejderne, kan det alligevel være psykisk belastende, konkluderer Leena Eskelinen:

– Et eksempel, der kom frem i vores interview, var en beboer, der havde et ritual med at måle alle, der var større end ham selv, og som for at gennemføre sit ritual kom fysisk helt tæt på sit ‘objekt’. Et andet var en beboer, der igen og igen malede væggene på sit badeværelse med afføring. Begge dele er eksempler på adfærd, der kan være belastende og grænseoverskridende, fordi medarbejderen ikke ved, hvad han/hun skal gøre i sådanne situationer – og hvordan adfærden kan forebygges.  n


Find rapporten fra AKF og AAU på www.kortlink.dk/auda

 

Landsbyen Sølund har den målsætning, at medarbejderne skal hjælpe en døende beboer med at få en værdig afslutning, og så skal de også selv have et godt arbejdsmiljø

I Bofællesskaberne Edelsvej uddanner man medarbejderne i at hjælpe beboerne gennem sorg, tab og krise, og personalet har en detaljeret plan at gå frem efter

Irene Thestrup-Hansen blev invalid, da en beboer uden ansvarsforsikring slog hende. Kommunen havde heller ikke en forsikring, og derfor har hun selv måttet betale for tabt arbejdsfortjeneste

Retten har givet Aabenraa Kommune medhold i, at det ikke er et kommunalt ansvar at sørge for, at beboere på kommunens tilbud har en ansvarsforsikring

Hun har oplevet vold og masser af magtanvendelser. I dag oplever social­ pædagog Karin Johansen ro og tryg­ hed, når hun går på arbejde. Årsagen er hendes nye kolleger – soldater med erfaring fra Kosovo

Se flere