Af Kurt Ladefoged, fnyt@sl.dk

Under den påfaldende overskrift ’Claus Hjort kræver solidaritet’ varsler finansminister Claus Hjorth Frederiksen i dagens Berlingske Tidende, at de offentligt ansatte vil blive mødt med krav om senere tilbagetrækning, mere fleksibel arbejdstid og mere lokal løndannelse, når de skal forhandle overenskomster i begyndelsen af 2011.

- Jeg håber, at alle kan se, at vi er nødt til at gå den vej. Der er ikke en hemmelig skuffe med milliarder hos finansministeren, som man kan trække ud. Vi har de ressourcer, vi har, og vi er nødt til at løse nogle opgaver bedre med dem, siger Claus Hjort Frederiksen til Berlingske og dermed mod al sædvane stiller krav til lønmodtagerne, inden de har udtaget deres krav.  

I en uddybende artikel ’Vi vil tage et opgør’ i tillægget Berlingske Business uddyber finansministeren sine krav:

- Der er to vilkår, som vi skal arbejde under ved denne overenskomstfornyelse. Det ene er, at der dukker ingen penge op, som kan formilde situationen, fordi de offentlige udgifter skal holdes i ro. Det andet er, at vi skal til at udnytte ressourcerne i den offentlige sektor langt bedre. Krisen skygger nemlig for en helt central udfordring, som er, at der vil blive mangel på arbejdskraft, og at der vil blive en voldsom konkurrence mellem den offentlige og private sektor, siger Claus Hjort Frederiksen.

Mere lokalløn
Et af finansministerens krav bliver, at en større del af lønnen skal aftales på den lokale arbejdsplads. Og selv store dele af fagbevægelsen tidligere har modstandere af mere lokal løndannelse, tror Claus Hjort på, at han kommer igennem med kravet denne gang. Fagbevægelsen må indse, at den skal være mere moderne på det punkt, mener han:

- Vores målsætning er, at 20 procent af lønnen skal fordeles lokalt ude på den enkelte arbejdsplads, og det skal vi op på i løbet af et par overenskomstforhandlinger. 

Et andet opgør, ministeren vil tage, er med tilbagetrækningsalderen. Der mener han også, at fagbevægelsen må se at blive mere moderne og vise gåpåmod. Han peger her på forsvaret, hvor pensionsalderen er 60 år og i politiet og fængselsvæsenet er det 63. Det skal der tages et opgør med, bebuder finansministeren.